FIND NYE VEJE

Individuel terapi & par/familieterapi


Jeg tilbyder terapi til enkeltpersoner, par og familier. Mit udgangspunkt for terapien er det systemisk-narrative perspektiv. Dette perspektiv handler kort om

– at tænke mennesket som del af en større sammenhæng.
– at det er svært – nogen gange umuligt – at forstå det enkelte menneske uden at se ham eller hende som en, der handler i forhold til sine omgivelser på en mere eller mindre hensigtsmæssig måde.
– at alle for det meste gør deres bedste. Det betyder dog ikke altid, at man yder sit optimale, eller at man er tilfreds med det, man laver eller med den måde, man lever på.
– at hvert menneske har en specifik historie, og at denne historie kommer til at forme personens liv.
– at konflikter, utilstrækkelighedsfølelser, angst og depressive tanker kan hindre en i at leve det liv, man ønsker.

Systemisk-narrativ terapi skal dels afdække, hvad disse uhensigtsmæssige sammenhænge består i og dels finde andre handlemuligheder og måder at løse konflikter, problemer og andre former for hindringer for det ønskværdige liv. Der er især opmærksomhed på personens/personernes resurser og de initiativer, vedkommende tager for at forbedre sin situation samt på det værdigrundlag, man ønsker at leve sit liv ud fra.

Terapi skal forstås som et engagement, hvor en person (også kaldet klient, og i andre sammenhænge patient), opsøger en terapeut for at drøfte forhold af personlig og privat karakter. Forhold, som det er svært eller umuligt at tale med en nærtstående person eller med andre om. For nogen gælder det, at de ikke har en fortrolig relation til et andet menneske, som de kan henvende sig til.

Selve ordet psykoterapi (eller bare terapi) er i dag et accepteret begreb, som traditionelt har haft en lidt anderledes betydning. Ordet terapi betyder behandling, men dette svarer ikke helt til den moderne betydning af det, der foregår i terapien. Det er ikke behandling i den forstand, at man går hen til en ekspert, der først finder frem til problemet og derefter behandler den ”syge”, som passivt indgår i dette forløb.

Derfor har nogen, inklusiv mig selv, ment det var ønskværdigt at finde andre ord, som bedre svarer til en moderne forståelse af terapi. Dog er ordet ”terapi” så indgroet i vores vesterlandske bevidsthed, at vi må leve med det, vel vidende hvad ordet repræsenterer i dag.

Systemisk-narrativ terapi


Min rolle som systemisk-narrativ terapeut er at være nysgerrig, stille spørgsmål og undres sammen med den person, som opsøger mig. Jeg har ingen færdig plan eller løsning på, hvordan man skal leve sit liv eller løse sine problemer. Terapi er i høj grad et samarbejde, hvor jeg kan bidrage med alternative måder at se tingene på – og være en tilpas udfordrende person, der skaber mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv.
Nogle gange kommer man til en terapeut uden rigtigt at vide, hvad der er galt eller hvad ens problem drejer sig om. En afklaring af dette kan være terapi i sig selv, eller den kan være et udgangspunkt for videre udforskning.

Forskellige former for terapi


Jeg beskæftiger mig med individuel-, par- og familieterapi. Der findes andre former for terapi, f.eks. gruppeterapi og kropsterapi, som jeg ikke arbejder med.

Familieterapi

Er en terapiform for alle, der betragter sig selv som en familie. Det vil også sige dem, der ikke nødvendigvis er en kernefamilie i traditionel forstand. En alenefar eller -mor med et eller flere børn kan med fordel drage nytte af familieterapi. En familie er i denne forstand defineret som medlemmer af mindst to generationer. Derfor kan også bedsteforældre være del af den familie, der går i terapi. Der opstår som regel kriser i ”normale” familier. Men nogen gang er de vanskelige at håndtere på egen hånd. Her kan en udenforstående person være til hjælp, idet han eller hun kan skabe en situation, hvor familiemedlemmerne har mulighed for at tale og lytte til hinanden på en måde, der muliggør en løsning på problemet. Eller de kan tale sig igennem krisen. I et konfliktfyldt klima er der kun lidt plads til at lytte til hinanden og meget plads til skænderier. Dette kan skabe en fastlåst situation, der kun gør problemet større. Familieterapi kan hjælpe familien med at overkomme kriser og give den mulighed for at organisere sig på ny.

Parterapi

Er en mulighed, når et parforhold af en eller anden grund ikke fungerer, som parret ønsker. Måske synes den ene af de to, at der skal ske en forandring, eller også er begge parter enige om, at der er et behov. I vor tid er det svært at holde sammen på et forhold, da mange interesser konkurrerer om den tid, vi har til rådighed. Temaer i parforholdet kan være konflikter i hverdagen, manglende lyst til hinanden, eller hvordan man ønsker at komme videre i sit forhold.
Mægling i krisesituationer er et godt alternativ til ufrivillige og uønskede skilsmisser.

Individuel terapi

Er et forløb, hvor man kommer alene, og hvor det primært er personens egne behov og ønsker, der er i fokus. Det kan dreje sig om forskellige problemstillinger, der f.eks. handler om selvværd, angst, depression, relationsproblemer, stress og konflikter.

Et terapiforløb kan strække sig over alt fra to – tre samtaler til et længeværende forløb, hvor man kommer regelmæssigt, f.eks. en gang om ugen, hver 14. dag eller andre perioder. Man kan også komme efter behov afhængig af, hvordan det går med det, som man ønsker at gøre noget ved.

Individuel terapi kan, på trods af navnet, foregå med en hjælpende partner eller med personens nærmeste netværk. Støtte og hjælp af partner, medmenneske eller myndighedsperson kan være et uvurderligt bidrag i en persons udvikling eller problemløsning.

Hvad er en psykoterapeut?


Med psykoterapi menes et forhold, hvor en person opsøger en fagligt uddannet person i psykoterapi. Der er flere slags faggrupper, som arbejder med psykoterapi, (ofte kaldet terapi). En psykolog eller en psykiater (dvs. en lægeuddannet med en psykiatrisk efteruddannelse) og andre faggrupper kan uddanne sig til psykoterapeuter. Der findes i dag en – af samfundet accepteret – specialistuddannelse for psykologer. For andre faggrupper er der p.t. ved at blive skabt mulighed for, at man i fremtiden kan få en statslig autorisation som psykoterapeut. Det gælder f.eks. socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker. Jeg har selv en sådan uddannelse fra Sverige, hvor dette har været muligt i mange år.
Ideen med autorisation er at lave en standard, som samfundet accepterer, og som dermed også er under en hvis form for kontrol – på samme måde som personer med ovennævnte grunduddannelser i dag er under Sundhedsstyrelsens kontrol. Det betyder, at titlen psykoterapeut med stor sandsynlighed bliver en beskyttet titel, dvs. at ikke alle og enhver kan kalde sig psykoterapeut og starte en psykoterapipraksis. Der er p.t. en interesseorganisation for alle faggrupper med en længerevarende psykoterapiuddannelse. Se www.psykoterapeutforeningen.dk.

Jeg tager imod nye klienter nu

Ring til mig eller henvend dig, ved at bruge kontaktformularen
BESTIL TID