Et supervisionsforløb kan strække sig over et aftalt tidsrum eller et på forhånd aftalt antal gange.
Man kan bruge supervision, når man har behov for at få andres øjne på sit arbejde, når arbejdet er gået i stå, eller når man ønsker at udvikle sig som terapeut eller behandler inden for gamle og nye arbejdsopgaver.
Jeg arbejder som supervisor ud fra et systemisk-narrativt perspektiv. Det betyder i praksis, at jeg som supervisor er optaget af
- at afklare konteksten for dit arbejde. F.eks. at sætte fokus på, hvad dine arbejdsopgaver er – og om de er relevante i forhold til dine klienters/patienters behov.
- hvad din rolle som terapeut er: Hjælper, dén der finder løsninger, udfordrende eller primært lyttende person.
- at skabe en situation, hvor det er muligt at arbejde med den personlige historie, både som privatperson og terapeut/behandler.
Supervision foregår i et rum, hvor tavshedspligt er en selvfølgelighed.
Relationen mellem supervisor og supervisand skal være tryg, stabil og præget af respekt og anerkendelse. Dette går jeg højt op i, da jeg mener, at en sådan relation er forudsætningen for at turde sætte sig selv på spil.
Målet med supervision kan formuleres således: At gå fra det, der er velkendt i forvejen til dét, der er muligt at kende sammen med andre. Dette er den russiske psykolog Lev Vygotsky idé om udvikling.